Efter Eiks afrejse til østen den 7. november 67 fortsatte Steppeulvene som tre-mands besætning.

 

   Ved de to efterfølgende opvarmnings-koncerter for Cream den 12. var gruppen udvidet med Hasse og Wiliam, Rich St. John og fløjtenisten Kim. 

 

   Disse var så vidt vides ikke egentlige medlemmer af gruppen, men gæste-musikere.

 

   Ved næstfølgende koncert med Arthur Brown den 25. blev de da også annonceret som "Steppeulvene m. Hasse og William". Jeg har ikke fundet ud af om der var andre gæster med ved den koncert.

 

   Det var officielt den sidste koncert med Steppeulvene i den 'gamle' form. Herefter var det hensigten at Seirup og Devantier skulle fortsætte gruppen med en tredje-mand. Stig Møller skulle så danne en ny gruppe sammen med Hasse og Wiliam.

 

   Den 29. november blev singlen indspillet. Her var Stig ikke med, angiveligt pga. manglende guitar... til gengæld spillede Rudolph Hansen (Defenders) og i hvert fald Hasse & Wiliam, Søren og Preben var med.

 

   Herefter er det svært at finde ud af forløbet, men da Hasse Havgaard i december(?) indspiller nummeret "Hash hunden glammer" får han backing af i hvert fald tre musikere som muligvis er den sidste udgave af Steppeulvene.

 

   Navnene opgives hverken på pladen eller i den efterfølgende artikel, men jeg vil tro det er Seirup, Devantier og så fløjtespilleren Kim. I så fald er Kim en mulig kandidat til pladsen som det tredje medlem af Seirups steppeulve.

 
Tekstboks:  
Rich. St. John

Kim